Kl. 13.44 - onsdag den 20. juni 2012
Af Vagn Buch-Pedersen
Artikler  |   redaktion@herningbladet.dk

Agent SuperSund indtog Studsgårds fodboldbaner

Børn og voksne fra Studsgårds daginstitutioner havde en inspirerende dag om bevægelse og sundhed





Torsdag 31. maj kom DBU til Studsgård med oplæggget ”Kom ud af PomFRITTEN – brug bolden!” for byens børn. I flere timer summede boldbanerne bag byens klubhus af glade børn, som bekæmpede bladlus, skimmelsvamp og meget andet til glæde og gavn for de sunde grøntsager og frugter. Dagens skurk hed Grev Mug og når han kom forbi råbte børnene ”Frugt er godt – frugt er sundt” og så fortrak han igen.
Leg og bevægelse
med Agent Supersund

DBUs projekt er sat i værk for at inviterer børn (5-10 år) ind i et legeunivers i fodboldklubben, men også for at inspirere lokale institutioner i arbejde omkring sundhed. Studsgård GiF var en af de 120 heldige fodboldklubber, som i år blev udtaget til at få besøg af DBU’s Agent SuperSund og Grev Mug, som skulle sætte fokus på sundhed, leg og bevægelse. Mange frivillige fra byen og den lokale institution ”Kernehuset” støttede op om arrangementet med børn og voksne, og sammen fik alle en rigtig god dag.
En usund greve
Børnene var fra starten klar til at tage på de hemmelige missioner sammen med Agent SuperSund for at redde frugter og grøntsager fra den farlige Grev Mug. De forstod hurtigt at han var en usund fyr, der levede af slik, chips og sodavand, og at han bestemt ikke var en af deres venner.
Der blev kastet bolde efter bladlus, driblet udenom skimmelsvampe og fundet æbleskrog under kegler med sådan en iver at præmierne for hver løst opgave til tider nåede uanede højder som 1 million vitaminer. Vitaminerne skulle så smugles tilbage til Agent SuperSund inden Grev Mug kom og tog dem – en opgave som børnene tog meget alvorlig.
”Hvad skal der på?” spurgte Agent Super sund og svaret kom straks fra de 70 børn; ”FART PÅ” og af sted det gik mod næste mission.
Inspiration, læring og sundhed
DBU´s mål med ”Kom ud af PomFRITTEN - brug bolden” er blandt andet at inspirere SFO’er og fritidshjem, der ønsker en hverdag med mere idræt og bevægelse samt at give børnene, pædagogerne og fodboldklubberne en anderledes og sjov oplevelse, hvor emnet ’sundhed’ er udgangspunktet.
DBU stillede på dagen to instruktører til rådighed, hvoraf den ene tog sig af børnene, mens den anden guider pædagogerne og klubbens hjælpere igennem øvelserne for at give inspiration og hjælp til, hvordan øvelserne kan bruges ved træningen i klubben og i dagligdagen i SFO’erne og fritidshjemmene.

Fakta:


Skriv kommentar  |   Udskriv  |   Send til ven  |  
Alle nyheder
Kiva Web