Historisk dag for Frimurerne i Herning

Frimurerne i Danmark oplever i disse år en stigende interesse. Der er medlemstilgang, og et konkret resultat af den udvikling kan ses i Herning, hvor Frimurerlogen Hardia udvider sig bygning på Smedegade med yderligere 750 kvm nyt byggeri. Byggeriet skal give plads til en såkaldt Sct. Andreasloge, og det vil give en kraftig forøgelse af aktiviteterne, idet denne loge vil få 500 medlemmer, som hidtil har haft hjemme i en tilsvarende loge i Århus, som med efterhånden 1400 medlemmer er ved at vokse ud af sine rammer.
– Det betyder, at der vil være liv i huset tre gange om ugen, forklarer Carsten Berthelsen, der er ordførende mester i Hardia.
Han kan fortælle, at der har været aktive frimurere i Herning siden 1930'erne, men at de først i 1977 fik deres egne faste rammer, da logen overtog det gamle kafferisteri på hjørnet af Smedegade og Sølvgade. Det er smukt istandsat og indrettet til logens brug med en smuk og stemnningsfuld logesal, spisesal med mere.
I det nye byggeri indrettes yderligere en spisesal til Sct. Andrealogen samt en ny spisesal. Den eksisterende spisesal skal så indrettes som kaffestue.
Rødder langt tilbage
Frimureriet i Danmark såvel som i resten af Verden har rødder langt tilbage i historien, og logernes arbejde og formål har i mange år været omgærdet af stor hemmelighedsfuldhed, som har givet næring til alskens konspirationsteorier. I Danmark blev der dog taget en for frimurerordenen revolutionerende beslutning i 2005, da man besluttede at fortælle åbent om, hvad det vil sige at være frimurer.
– Men vi har jo ikke noget at skjule, som ordenens pressechef siden 2005 - og den første af slagsen - J. C. Bregnegaard-Madsen fortæller.
Personlig udvikling
Han forklarer, at frimureriet handler om personlig udvikling, og at det sker efter et uddannelsessystem, hvor man arbejde sig op gennem graderne. Man begynder som medlem af en Johannesloge, som for eksempel Hardia-logen i Herning. Når man når et vist niveau af de i alt 12 trin, kan man desuden blive optaget i en Sct. Andreasloge, som den, der nu kommer til Herning.
– Mange tror, at vi sidder og konspirerer, laver forretningaftaler og så videre, når vi samles, men det er absolut ikke tilfældet. Faktisk er det forbudt at tale om forretning, religion og politik ved logeaftenerne, hvor det handler om de indre værdier, og hvor vi har emner som moral, etik og frimureri på programmet, forklarer  J. C. Bregnegaard-Madsen, der understreger, at disse emner også fylder nok til, at der slet ikke er plads til at diskutere andet.
Han indrømmer, at der trods den store åbenhed stadig er ting, som er lukkede for offentligheden. Men understreger, at det er et valg, man har truffet, fordi der er ting, som vanskeligt lader sig beskrive.
– Den stemning og de følelser, der råder ved en logelaften, lader sig lige så vanskeligt beskrive i ord, som de følelser og den stemning, man kan opleve for eksempel ved en rigtig god koncert, forklarer han.
Først nye Sct. Andreasloge siden 1958
Stormester Hans Martin Jepsen begrundede det historiske i grundstensnedlæggelsen med, at der ikke var opført en ny Sct. Andreasloge siden 1958 i Kolding, og at Herning kun bliver den femte by i provinsen, som kommer til at huse en Sct. Andreasloge. Logens medlemmer vil komme fra et stort midt- og vestjyske område, som ud over Herning tæller byerne Silkeborg, Viborg, Skive, Holstebro og Skjern.
Det nye byggeri opføres, så det passer sammen med den eksisterende logebygning. Der er således lagt et stort arbejde i at finde mursten, som passer i udsende til den oprindelige bygning.