ugens lokalprofiL: Michael Blaudzun
Hvad optager dig i øjeblikket?
Mit daglige arbejde med cykelholdet Christina Watches-Onfone har taget en stor del af min tid. Desuden tager de sidste forberedelser til min forlovedes og mit forstående bryllup her til maj det meste af fritiden i øjeblikket.
Hvad er det bedste ved dit job?
Jeg har til daglig kontakt med masse forskellige mennesker lige fra ryttere, personale, og sponsorer. Det er en fantastisk ting at have med mennesker at gøre.
Hvad er din baggrund?
Jeg har i 14 år været professionel cykelrytter. Jeg kom tilbage til Danmark efter karrierestop i 2008 og gik direkte over i et job som sælger. Derefter gik jeg ind i cykel sporten igen og blev direktør for cykelholdet Designa Køkken-Blue Water, og efterfølgende sportsdirektør for Christina Watches-Onfone.
-
Det er en fantastisk ting at have med mennesker at gøre.
-
Hvad er dine kerneydelser?
Organisation og ledelse har været en stor del af mit arbejdsområde, siden jeg stoppede som aktiv, og det er helt klart nogle af mine spids kompetancer.
Hvor henter du inspiration
til dit arbejde?
Inspiration får jeg helt klart når jeg motionerer. Jeg prøver stadig at få cyklet lidt og holder meget af at løbe, så ude i den friske luft får jeg ideerne og får renset hovedet.
Deltager du i frivilligt arbejde?
Jeg må ærligt tilstå, at jeg i øjeblikket ikke bidrager i frivilligt arbejde, da jeg arbejdsmæssigt har haft meget travlt. Jeg håber dog fremover, at der bliver overskud til tage en tørn.
Hvad er dit yndlingssted
her på egnen?
Jeg er meget imponeret over, at Herning kan fremvise et flot sted som Jyske Bank Boxen, et sted vi alle kan være stolte over, og et sted jeg gerne kommer til forskellige arrangementer.
Hvad ligger der på dit natbord?
På natbordet ligger bogen ”Kronvidnet” af Morten Frich og seneste udgave af Euroman.
Hvad er din bedste oplevelse med familie eller venner i det seneste år?
De to ugers sommerferie det blev til sidste år med familien i Piemonte-området i Italien på et fantastisk sted oppe i bjergene.
Hvor surfer du på nettet?
Jeg kan ikke undvære nyheder, så største delen af mit surferi foregår på nyhedssiderne.
Hvordan har du det med kultur?
Jeg har det fint med kulturK kultur er en god ting, og efterhånden har Herning heldigvis en masse at tilbyde på kultursiden, som jeg håber fremover at kunne benytte lidt mere.
-
Ude i den friske luft får jeg ideerne og får renset hovedet.
-
Hvem kunne du godt tænke dig
at møde?
Et møde med komikerne Casper Christensen og Frank Hvam står højt på listen. Det ville ikke være helt kedeligt er jeg sikker på.












Østergade 21, 7400 Herning • Tlf. 97 12 15 00 • Fax 97 22 20 42