På søndag eftermiddag er der festgudstjeneste i Baunekirken. Efter at kirken har været lukket i halvandet år, og efter at der er investeret 33 mio. kroner i kirken, står den nu gennemrenoveret og klar til at tage i brug igen.
Helt er det ikke til at se denne mandag, hvor det smukke, lyse kirkerum er domineret af orgelpiber og andre løsdele til orglet, som en orgeltekniker skal have samlet inden søndag. Men andre steder i kirken er der ved at være klar til, at der kommer rigtig mange, når Baunekirken rykker ud af sit eksil i en industribygning i Tjørrings nordligel udkant.
Selv om Baunekirken er bevaret i sin oprindelige skikkelse som en rundkirke med fire korsarme og den himmelstræbende tagkonstruktion, så er det en emget anderleds kirke, menigheden vil se på Søndag. Men en kirke, som menighedsrådets formand, Annelise Nyholm Andersen, er særdeles tilfreds med.
70’erfarverne er væk
»Det er blevet et smukt lyst rum, efter at vi har fået nyg gulv i stedet for det røde murstensgulv, hvor bænkene er blevet hvide, hvor de tidligere stod mørke, og ikke mindst efter at den stærke grønne farve, som gik igen i både hynder, stole hele loftet er væk. Der var noget 70’eragtigt over de tunge farver,« siger hun og glæder sig til at se det alter, som stilles op om få dage, med smukke blomster på.
»Tidligere druknede blomster på alteret jo nærmest i den stærke grønne farve, som dominerede rummet,« som hun siger.
200 kvm mere plads
Samtidig kan kirkens brugere, menighed som personale, glæde sig over, at de har fået mere plads. 200 kvm er lagt til kirken med en simpel ændring.
»Kirkens fire korsarme i form som et malteserkors sluttede oprindelig med nogle meget store udhæng. Her har vi fået nye vinduespartier som er rykket helt frem, og det har giver 50 kvm i hver af korsarmene,« forklarer Annelise Nyholm Andersen.
Samtidig har kirkens hovedindgang byttet plads med køkkent, så den nu ligger naturligt i forhold til parkeringspladsen.
»Til gengæld har vi fået et dejligt stort, nyt køkken, som er placeret helt rigtigt i forhold til de mødelokaler, hvor der er masser af aktivitet,« påpeger Annelise Nyholm Andersen.
Udvidelsen var et kraf fra stiftet, som ønskede at renoveringen også skulle gøre kirken langtidsholdbar. Det mener Annelise Nyholm Andersen også, at den er blevet.
»Vi har fået den plads, vi har brug for, og samtidig synes jeg, at kirken nu står langt mere tidssvarende og for den sags skyld også langt mere tidløs med sine meget enkle farver,« siger hun.
Råd og svamp
Før det kom så langt, skulle der dog et langvarigt arbejde til. Med i overvejelserne var at vælte hele kirken, hvor tagkonstruktionen var så dårlig på grund af råd og svamp, at menighedsrådet på et tidspunkt ikke mere ville tage ansvaret for bygningen.
»Men da vi i efteråret 2006 holdt et menighedsmøde om kirken, viste det sig, at rigtig mange holdt af deres kirke, og det stod klart, hvad vi skulle kæmpe for, nemlig - i respekt for menigheden - at renovere kirken,« fortæller Annemarie Nyholm Nielsen.
Født med problemer
Hele vejen igennem var det tagkonstruktionen, der var problemet. Langs de svungne limtræsbjælker var der indlagt nogle lysbånd i taget, som aldrig har været tætte. Annemarie Nyholm Nielsen kan fortælle, at allerede ved indvielsen i 1977 regnede det ind, så man her købte den første spand til at opsamle dryp fra taget. Den blev senere til 25 spande, og da hun for 12 år siden kom i menighedsrådet, var det utætte tag et fast punkt på dagsordenen.
»Men vi syntes også, at vi havde en kirke med en fantastisk indretning. Alene det at kirken er bygget op som en rundkirke, hvor vi kan se hinanden. Det er godt for fællesskabet. Men også de mange muligheder, vi havde for at lukke op og gøre kirken større eller mindre efter behov, så der ved det store højtider - jul og konfirmationer - kunne være 700-800 i kirken, mens vi til daglig har plads til 400,« siger Annemarie Nyholm Nielsen.
13 tons kobber var ved at vælte kirken
Problemet var dog at få økonomien til at holde. Ikke mindst da licitationen over renoveringen blev dyrere end budgetteret. Især de 13 tons kobber til taget var ved at vælte budgettet. Igen var det på bane at vælte kirken og bygge nyt. Eller i det mindste at erstatte kobbertaget med en billigere løsning med tagpap og zink. Det blev der indkaldt til møde i stiftet i september 2010. Og det endte lykkeligt med, at stift og provsti fandt en løsning, så kirken kunne få sit kobbertag, hvortil der er brugt 13 tons kobber.
»Vi jublede hele vejen hjem fra Viborg,« husker Annemarie Nyholm Nielsen og tænker også på efterårssangen »Septembers himmel er så blå« .
»Den dag i september, var den ekstra blå,« smiler hun.
Kagen til indvielsen er allerede bagt
Og at der stadig er masser af rod i kirken og rundt omkring, tager hun roligt. Hele vejen igennem har frivillige i stort tal hjulpet, hvor de kunne, og det gør de også nu.
»Så vi skal nok være klar til at hele sognet forhåbentlig kommer på søndag, når vi genindvier Baunekirken. Efter festgudstjenesten er der kaffe og kage, og du må også godt skrive, at der er kage til alle, for de frivillige har allerede været i gang i flere dage,« siger en glad formand for Tjørring Sogns menighedsråd, der lige som resten af menigheden glæder sig over, at det lykkedes at bevare den markante kirkebygning, som om noget er blevet et vartegn for Tjørring.
I anledning af genindvielsen er der lavet et lille hæfte, hvor man kan læse hele historien om Baunekirken, hvordan den i sin tid blev til, og om vejen frem til genindvielsen på Søndag.